Hjem - Lions Lemvig

Menu

Nyhed

Lions Adventure

Så blev spændingen udløst!

Tusind tak til dem der har deltaget i Lions Lemvigs lodtrækning. Vi har nu trukket 4 heldige vindere, der hver får en gratis plads på sommerens togt, med skonnerten Marylin Anne.

De 4 heldige er: Puk Lydia Overby fra Lemvig, Madeline Ringø fra Lemvig, Ludvig Hald Vestergaard fra Bækmarksbro og Niklas Gerberg Simonsen fra Harboøre.                

De 4 heldige kan se frem til en spændende sejlerlejr, i de indre danske farvande – denne gang med sejlads rundt i Limfjorden.
Togtet afvikles i uge 27 fra den 2. til den 9. juli 2022 for 24 unge i alderen fra 14 til 16 år. Sejlerlejren indledes med en 2-dags introlejr, hvor lejrlederne med teambuilding og forskellige aktiviteter vil ruste deltagerne til den kommende sejlads.
Undervejs på sejladsen vil skibet anløbe forskellige havnebyer, hvor lokale Lions klubber, vil stå klar med spændende events, aktiviteter og oplevelser til de unge mennesker.
På skibet vil de unge få ansvaret for en række opgaver, såsom sejlsætning, stå til rors, madlavning, opvask, osv. De vil også komme til at sove i hængekøjer i fælles ”sovesal”, hvor man så til gengæld står tidligt op for at udføre opgaverne på skibet.
Togtet er udformet med det formål at give de unge en mulighed for at få en lille pause fra deres daglige liv og rutiner, mens de i fællesskab med de andre deltager får mulighed for nye oplevelser, som udvikler og giver nye relationer.

Togtet starter med et informationsmøde, søndag den 26. juni 2022 på Kimbrer Kroen, Markedspladsen 8, 9600 Aars.

Program for sejladsen:
Lørdag den 2. juli - De mødes på introlejren Koldkær Feriekoloni.
Søndag den 3. juli - Teambuilding på Koldkær Feriekoloni.
Mandag den 4.- til fredag den 8. juli – Sejlads ombord på Marylin Anne.
Lørdag den 9. juli – Afmønstring af Marylin Anne i Struer.

Lions Lemvig ønsker de heldige vindere, et helt fantastisk sommertogt.

Følg Lions